Tak til alle, der tog den lange vej og brugte en dag sammen med gamle kolleger. Der var 54 tilmeldte og heraf 39 nuværende eller tidligere signalfolk. Desværre var der også enkelte, der i sidste øjeblik ikke kunne komme, men det må man nok altid kalkulere med.
Der fra en god blanding af folk fra alle niveauer fra 1956 og fremefter, som tilsammen repræsenterede den enorme teknologiske udvikling, som vores fag har gennemgået (nedenfor gengiver jeg det korte resumé, som deltagerne fik udleveret).
Mange udtrykte udtrykte tilfredshed med arrangementet og stor glæde ved at gense de gamle steder og ikke mindst de gamle hoveder. Snakken gik fra første færd – når man ellers lige havde kigget en ekstra gang og oplevede den glædelige genkendelse! Da jeg gik ved 20-tiden sad der stadig en 10-12 stykker, der ikke kunne slippe nostalgien.
Der var almindelig enighed om, at Reunion skal gentages om nogle år. Måske 2, 3 eller 5 – vi håber, der er nogle, der er friske til at tage stafetten. Jeg modtager meget gerne en mail med dit tilbud!
Der var flere, der tog billeder, og jeg opfordrer igen til, at man sender dem til mig. Så vil jeg lægge dem på siden http://flvsig.abchris.dk/Husker_du1.htm# hvor der også er billeder fra de foregående år.
Denne site lader jeg være åben nogen tid endnu, men den bliver på et tidspunkt lukket ned. Men så er du som altid meget velkommen til at give dit bidrag på siden, jeg nævnte før, samt på det forum, der er tilknyttet siden http://flvsig.abchris.dk/Kollega_netvaerk.htm#
Igen, tak for denne gang. Håber vi alle ses igen til næste reunion.
------------------------------------
Uddrag fra interview om Signaltjenesten i bogen ”60 år i arbejde for Flyvevåbnet”
Udkommer den 1.10.2010
50’erne til 70’erne
De fleste operative funktioner i Signaltjenesten krævede uddannede operatører og på flere stationer tillige 24-timers drift. Det betød naturligvis et meget stort personalebehov, og 60’erne og 70’erne var der omkring 500 personer i Flyvevåbnets signaltjenester, og alene ved Signalcenter Karup i Bunker 1137 var der op imod 120 operatører, hvor de fleste var fordelt på fire vagthold til at betjene Signaltjenestens funktioner i døgndrift. Der var nok at se til, fordi alle funktioner blev udført manuelt, og fordi man nu også virkede som et vigtigt relæcenter i NATO’s kommunikationsnet. Den kolde krig var meget nærværende, og Signaltjenesten var altid blandt dem, der først og meget mærkbart registrerede enhver ændring i beredskabssituationen.
Med udbygningen af fjernskrivernettet blev HF radiokommunikation med morsetelegrafi mellem landstationer snart udfaset. Det gjaldt imidlertid ikke kommunikation mellem transport- og redningsfly og jordstationerne, hvor HF radioforbindelser fortsat i mange år var den vigtigste fjernforbindelse.
Signaltjenesten hurtigt med i dataalderen
Fra slutningen af 70’erne blev der arbejdet på en af de største omvæltninger for Flyvevåbnets signaltjenester, nemlig at indføre den tids moderne datateknik som afløser for fjernskriverne.
Efter lang tids arbejde blev man enige om et nyt system, som blev døbt Forsvarets Integrerede Kommunikations System (FIKS), og firmaet Chr. Rovsing A/S blev valgt som leverandør. Systemet bestod fra starten af otte computercentre, kaldet MEDE (Message Entry and Distribution Equipment), knyttet sammen med 9,6 Kbs højhastigheds dataforbindelser.
I februar 1984 var man kommet så vidt, at man dristede sig til at lade FIKS deltage i den store Wintex-øvelse. Interface til NATO-netværket var endnu ikke i orden, så den trafik blev fortsat klaret med de normale fjernskriverforbindelser. FIKS bestod sin prøve, og alle var meget begejstrede. Signalerne blev ekspederet meget hurtigere, og på signalkontorerne var operatørerne pludselig befriet for tidligere tiders forsinkelser på signalerne.
I årene op til indførelsen blev bemanding af signaltjenesterne gradvist reduceret, og da FIKS var sat i operativ drift var man nede på cirka 280 personer, så automatiseringen havde reelt betydet en personalebesparelse på næsten 45 % og dermed en virkelig succesfuld effektivisering og rationalisering. Da vi når frem til 1997 er der sket yderligere rationalisering og lukning af enkelte stationer, så den samlede bemanding er nede på lidt mere end 160 personer.
I løbet af 1995 blev der udarbejdet projekt for et FIKS-II, der skulle erstatte FIKS systemet med et fuldt moderne datanet, og i december samme år blev firmaet Systematic A/S valgt som leverandør af det nye system, som skulle få navnet X-Post.
Efter en lang og vanskelig indkøringsperiode kunne X-Post overdrages til forsvaret den 24. juni 1998. Efter gentagne software korrektioner og med en ny generation hardware har systemet demonstreret sin styrke og duelighed og er blevet et førsteklasses operativt kommunikationssystem.
I midten af 1990’erne blev Flyvevåbnets HF-radioudstyr forbedret med et såkaldt ADT (Automatic Data Transmission) system, hvormed HF-radio trådte ind i dataalderen, og operatøren kunne kommunikerere over HF ved brug af pc-terminaler.
Rygraden i Flyvevåbnets kommunikation
Signaltjenesten i Flyvevåbnet har gennem alle år været en vigtig del af værnets opbygning og dagligdag og har med de rådige kommunikationsteknikker sørget for den interne og eksterne sammenhæng. Den enorme teknologiske udvikling, som faget har gennemgået gennem årtierne, har siden midt-firserne åbnet mulighed for en betydelig reduktion i behovet for manuelle funktioner og dermed også i antallet af signalfolk, men det har samtidig betydet en kraftig effektivisering af kommunikationen i hele Forsvaret.
De teknikker, som Signaltjenesten har anvendt, har altid været meget specialiserede og ret vanskelige at lære, for eksempel radiotelegrafi, radio- og elektroteknik og kryptografi, men udviklingen inden for datateknik har vendt op og ned på dette forhold. I dag, hvor pc’en er blevet hvermands eje og findes på hvert skrivebord, er den ’specialiserede’ afstand mellem Signaltjenesten og andre tjenesteområder blevet meget mindre. Megen af den kommunikation, der før kørte via Signaltjenesten, klarer det operative personel eller sagsbehandlerne i dag fra deres egen pc.
Desuden har afslutningen af den kolde krig betydet, at de særlige krav til streng hemmeligholdelse/kryptografering ikke er nær så restriktive, og også på det område er meget afløst af edb-løsninger, som ikke kræver specialister, men er en del af datakommunikationen.
I dag er Signaltjenesten stort set ophørt som selvstændig tjeneste og indskrænker sig til at være en lille men stadig betydningsfuld del af de operative og tekniske tjenester på FLV stationer.